Hvordan erhverver man et trailerkørekort?
Find den holdstart, som passer dig bedst, gå ind i fanen ”holdstart” og lav din tilmelding.
Herefter modtager du en bekræftigelse på din tilmelding
Hvad skal man lære?
Du skal som minimum modtage:
4 lektioners teori (gennemføres på en aften)
6 lektioners kørsel på vej ( tider aftales individuelt)
Bestå en praktisk køreprøve
Hvor lang tid tager det?
Varigheden af kurset afhænger af hvor mange kursister der er tilmeldt, behandlingstid af ansøgning på Borgerservice samt evt. ventetid på prøver, men regn ca. med 3-4 uger.
Hvad må jeg køre på et B/E “trailerkørekort”?
På et B/E kørekort må du køre alle vogntogskombinationer der lovligt kan kobles sammen, og hvor den trækkende bil kan køres på dit lille kørekort. På din registreringsattest i rubrikken ”oplysninger om synsfri sammenkobling, kan du læse om hvor stort et påhængskøretøj, der må tilkobles din bil. Den største opnåelige kombination er et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på 3500 kg, som spændes på krogen af en bil med en tilladt totalvægt på 3500 kg. Altså sammenlagt et 7 tons vogntog.
Skolevognen
Særlig stor skolevogn tilkoblet boogie trailer med lukket kasse. Vogntoget har en samlet totalvægt på ca. 3 ton.
Hvad koster et trailerkørekort?
Se priserne nedenfor
Hvad består prøven af?
Du skal gennemgå en praktisk køreprøve af ca. 45-50 min. varighed, afholdt af den offentlige prøveinstans. I prøven indgår en teknisk overhøring af trailerens teknik
Hvad skal jeg selv sørge for?
Du skal medbringe en lægeattest til bil, samt et pasfoto, til kørelæreren.
Ved den praktiske prøve skal du medbringe dit kørekort til den prøvesagkyndige.
B/E (pris er inkl. moms) | |
Teori, 6 praktiske lektioner og leje af vogntog til prøve | 5.300 |
Prøvegebyr til staten | 280 |
I alt | 5.580,- |